søndag den 31. juli 2011

Den sidste dag i juli

En dag der startede med dis over markerne hvor efter solen brød frem og skabte en skøn sommerdag den sidste dag i juli... Hvor græsset blev slået og man hørte glade stemmer i haverne. Temperaturen steg som vi har hungret efter det sidste stykke tid og pludselig åbnede himlen sine sluser og dråberne kom...

Men duften af varme og regn der blandede sig og skabte i symfoni med det nyslåede græs en fantastisk afslutning på juli...:)

Gadefest 30. juli 2011

Så kom dagen hvor der skulle festes og madkurven blev pakket... Efter at første fest var blevet udsat pga. det danske sommervejr, blev der sat en ny dato og så kunne vi kun håbe på bedre vejr... Og hvilket vejr vi fik...:) Det blev en skøn aften i skønne naboers selskab med festlige indslag med Zumba-zorba og en enkelt zumba dans... Knald og brag blev der også på den lille vej som et festligt indslag...:) Det skal siges at temperaturen var bedre i juli end i december...:) Værtsskabet er allerede givet videre og vi ser frem til den næste fest...:)

torsdag den 28. juli 2011

Dagens bagværk

Idag stod den på bagning igen. Har et projekt igang med at fylde lidt i fryseren til de gæster der sikkert vil dukke op når fidusen ser dagens lys.

Idag blev det til en stor lækker, luftig chokoladekage og 24 choko/bananmuffins...:)

onsdag den 27. juli 2011

En ny verden skal forsøges

Ja efter at have fulgt flere på deres blogs og set hvordan de deler deres skønne ideer og andre spændende ting tænkte jeg at det måtte jeg da også lige prøve...

Så Juli 2011 blev den måned jeg sprang ud som blogger. Jeg vil her dele noget at det jeg fylder min hverdag ud med... :)

Siden er under opbygning men mon ikke jeg snart kommer helt ind i dette univers... :)